Kulturtilbud

Aftenskole, foredrag og koncerter i lokalområdet

Beder-Malling-Ajstrup området har altid haft et rigt kulturliv. Denne tradition er opbygget gennem mange år, hvor beboerne har skabt kulturelle foreninger, institutioner og aktiviteter.

Så forskellige kunstnere som digterne Frederik Paludan-Müller og Kristen Bjørnkjær, maleren Mogens Zieler og multikunstneren Jacob Haugaard har på hver deres måde og i hver deres tid været en del af områdets kulturliv.

Også i dag, hvor beliggenheden tæt på Århus ellers kunne skabe frygt for sovebytendenser, blomstrer kulturen. Nogle eksempler kan illustrere dette:

Den lokale aftenskole Fælles Fritid udbyder en lang række kurser bl.a. i litteratur, historie, kreative og musiske fag samt en stribe af yogakurser. I Ajstrup er der et velfungerende forsamlingshus, der kan benyttes til familiefester mv. 

Efterskolen for Scenekunst arrangeres der jævnligt koncerter og musikforesstillinger med kendte kunstnere.

Kirkerne i Beder og Malling har også tilbud ud over gudstjenester som f.eks. koncerter og foredragsaftener, der tiltrækker mange interesserede.

Flere kor og et spillemandsorkester er aktive. Lokalhistorisk forening og egnsarkivet sikrer, at fortiden ikke glemmes. Yderligere viden og underholdning kan hentes på biblioteket, i biografen i Malling. Derudover er der Malling Kro, der serverer kvalitetsmad. Kort sagt er der masser af muligheder for at deltage i og præge kulturlivet i vor dejlige egn og dermed sikre, at også fremtidens generationer kan trives her.

Nyeste kommentarer

17.11 | 13:39

Se venligst på hjemmesiden under Trafikgruppen Dagsorden http://...

17.11 | 11:37

Er der en dagsorden til mødet i trafikgruppen på mandag?

15.06 | 15:11

Se Fællesbladet.dk eller i det trykte blad side 2

10.06 | 21:55

Hvornår er sidste indlevering til næste nr?