Retningslinjer for Fællesrådets tildeling af støtte

Baggrund/indledning

Disse retningslinjer skal understøtte Forretningsudvalgets beslutning om at give økonomisk støtte til relevante aktiviteter, primært i lokalområdet.

Der kan ydes støtte, når Forretningsudvalget finder, at der er økonomisk råderum hertil.

Tildeling af støtte skal medvirke til at udbrede kendskabet til Fællesrådet og dets virke i lokalområdet Beder, Malling og Ajstrup.

Hvilke aktiviteter/projekter kan opnå støtte?

Støtte kan gives til aktiviteter/ projekter, som oplyser og beriger vores lokale samfund med kultur og aktivitetssamlende tiltag og som således er alment velgørende.

For at et formål kan anses for at være almenvelgørende kræves, at formålet skal komme en videre kreds til gode. En forening eller et formål kan anses for at være almenvelgørende, hvis eksempelvis formålet vedrører sociale, kunstneriske, miljømæssige, videnskabelige eller humanitære emner.

Forretningsudvalget kan vælge at støtte én/ét større aktivitet/projekt eller fordele støtten på flere mindre.

Støtte gives kun én gang til ansøgte projekt, og der vil ikke efterfølgende kunne ydes støtte til eksempelvis driftsomkostninger.

Der ydes ikke støtte til politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige organisationer eller interesse.

Fællesrådet (Forretningsudvalget) kan selv komme med forslag til støtte.

Ansøgning/godkendelse

Aktiviteter/projekter, der ønsker støtte fra Fællesrådet, skal sende motiveret ansøgning til Fællesrådets Forretningsudvalg. Ansøgningen skal rumme så omfattende beskrivelser i tekst og tegninger/billeder, at Forretningsudvalget kan vurdere, om det ansøgte er egnet/værdigt til støtte.

Omfanget af støtte

Forretningsudvalget vurderer hvert år ved budgetlægningen i hvilket omfang, der det kommende år kan ydes støtte. Det årligt budgetterede beløb til støtte bør normalvis ikke overstige 50% af den årlige kontingentindtægt. Ansøgningen skal også indeholde relevante budgetter til belysning af omkostninger til etablering og eventuel efterfølgende drift.

Forretningsudvalget afgør inden for det budgetterede beløb størrelsen af støtte til de udvalgte aktiviteter/projekter.


 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

15.06 | 17:11

Se Fællesbladet.dk eller i det trykte blad side 2

...
10.06 | 23:55

Hvornår er sidste indlevering til næste nr?

...
10.06 | 10:11

Kære Helga Voigt
Du kan finde dem på Fællesbladets hjemmeside under "Arkiv" https://www.faellesbladet.dk/arkiv.
Mvh
Børge Terkelsen, kasserer i Fællesrådet.

...
09.06 | 19:07

Stisystemet lavet I Bymose skovens indhegning ødelægger hundepoter p.gr.a. spidse træstubbe.
Hvordan du får vi kommunen til at udbedre stierne?

...
Du kan lide denne side