Generalforsamling 2020

 

Referat af generalforsamling i Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup torsdag den 1. oktober 2020 kl. 19.30 på Malling Kro

 

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af referent
  3. Godkendelse af nye medlemmer
  4. Beretning om forretningsudvalgets virke i den forløbne periode
  5. Forelæggelse af regnskab til godkendelse
  6. Indkomne forslag
  7. Godkendelse af budget for det kommende år samt fastsættelse af kontingent
  8. Valg af:
  9. Formand - lige år: Jørgen F. Bak (modtager genvalg)
  10. Kasserer - ulige år: Børge Terkelsen (ikke på valg)
  11. Forretningsudvalgets øvrige medlemmer - tre på ulige år, tre på lige år
    - Per Bach (modtager genvalg)

-  Hans Hansen (modtager genvalg)

-  Bernhard Nørgaard (modtager genvalg)

-  Helle Nielsen (ikke på valg)

-  Henny Møller (ikke på valg)

-  Hans Oluf Schou (ikke på valg)

-  Morten Sejersen (ikke på valg)

d. 2 revisorer - hvert andet år skiftevis samt en revisorsuppleant hvert år
- Henning Povlsen (modtager genvalg)
- Ingrid Jespersen (ikke på valg)
- Bent Oxvig (suppleant)

  1. Eventuelt

 

 

Velkomst:

Formanden for Fællesrådets Forretningsudvalg Jørgen F. Bak bød velkommen til årets generalforsamling. Herunder blev redegjort for de restriktioner, der som følge af corona-situationen er gældende for ophold på Malling Kro. Bl.a. skal der altid bæres mundbind, undtagen når man sidder ned. Vi skal alle forlade kroen inden kl. 22, så derfor tilstræbes at afslutte generalforsamlingen kl. 21.30.

 

 

Deltagere:

I alt 33 personer (inkl. 8 medlemmer af Forretningsudvalget) repræsenterende 30 medlemmer af Fællesrådet.

 

Ad 1:

Niels Kølhede blev valgt som dirigent. Han takkede for valget og konstaterede indledningsvis, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet.

 

Ad 2:

Børge Terkelsen blev valgt som referent.

 

Ad 3:

Der forelå anmodning om medlemskab fra:

  • Det lokale erhvervsnetværk
  • Grundejerforeningen Tofteparken

Begge blev godkendt som nye medlemmer og budt velkommen i Fællesrådet.

 

Ad 4:

Beretningen vil ved denne generalforsamling blive aflagt i fire dele ved:

  • Formanden
  • Grøn gruppe
  • Trafikgruppen
  • Egelund Borgercenter.

 

 

I sin del af beretningen kom formanden (i stikordsform) ind på:

Lokale aktiviteter 2019

6. marts: Generalforsamling

30. marts: Borgerbazar

31. marts: Affaldsindsamling

22. maj: Borgermøde om cykelstier og Bredgade

5. juni: Grundlovsmøde

22. august: Indvielse af cykelsti Malling/Solbjerg

2. oktober: Halvårsmøde (+ ekstraord. GF)

19. november: Borgermøde om biblioteket

 

Lokale aktiviteter 2020

16. januar: Borgermøde om biblioteket

28. januar: Borgermøde om ny skov

CORONA

6. september: Hygge på gården

19. september: Affaldsindsamling

1. oktober: Generalforsamling

 

Møder med politikere og embedsmænd

10. oktober: Møde med Teknik og Miljø

20. november: workshop om Malling Plejehjem

(1. februar: møde om bydelsradio)

18. februar: Arkitektur og bykvalitet

20. februar: Møde med oplandsudvalget

26. februar: Møde om vejharmonisering

CORONA

 

Aktiviteter i den nærmeste fremtid

Mandag d. 5. oktober kl. 19:30 på Eskegården
Borgermøde om Bredgade og cykelsti mellem Beder og Malling

Tirsdag d. 6. oktober kl. 17-20 ved siloen i Malling
Workshop om Kornbyen
Bindende tilmelding aftenen for generalforsamlingen!

 

Aktiviteter i 2021

·         Generalforsamling i marts

·         Borgerbazar i foråret

·         Affaldsindsamling i foråret

·         5. juni: Grundlovsmøde

·         Halvårsmøde til efteråret

·         Fællesbladet – bma.dk - Facebook

 

Med forbindelse til mødet (workshoppen) ved siloen i Malling viste formanden kortet som vist herunder og nævnte her, at der er tre projekter i spil. Senest er kommet forslag om Ansgar grunden.

 

 

 

 

 

 

 

Byudvikling i Malling

 

 

 

Der var blandt andet følgende spørgsmål/kommentarer til formandens indlæg:

Kirsten Williams: Spurgte til fugletårnet ved Egelund, der tidligere er besluttet, at ”arven” skulle gå til. Der blev svaret, at som følge af aktiviteterne omkring EgelundBorgercenter har der ikke været kræfter til arbejdet med tårnet. I tilknytning til spørgsmålet om fugletårnet blev anført, at fuglene skulle være forsvundet samtidigt med, at overfladevand fra BMIs kunstgræsbane blev ledet til søen. Det blev også nævnt, at der fra fagfolks side siges, at vandkvaliteten ikke fejler noget, og at det, at fuglene er væk, er et led i udviklingen af søen, og at fuglene nok skal komme tilbage.

Thyge Sandahl: Vil man fastholde tilsagnet om tilskud til tårnet (hvis store forsinkelser), eller kan andre (tidligere) forslag igen komme i spil? Formanden svarede, at der i så fald kan være tale om en ny situation, og at Forretningsudvalget følger op på sagen.

Steen Fryland: Nævnte at have fremsendt (bl.a. via hjemmesiden) forslag til en bro ved regnvandssøen ved Egelund.  Ref.bem.: se også under punkt 9. Eventuelt.

Thyge Sandahl: Er der set mårhunde i området ved søen? Der var ikke nogen, der kunne svare på dette, men det blev nævnt, at der var set mår.

 

 

I sin del af beretningen fra Grøn Gruppe kom Jørgen Fjord (i kort form) ind på:

 

Det har været et anderledes år på grund af corona-situationen.

 

  • Samarbejde med andre grupper (Mårslet Fællesråd, DGI) fungerer fint og har koordinerende karakter. Mårslet Fællesråds ”område” strækker sig i en kile helt ned til Moesgård.
  • Kortarbejdet (nyt stikort) er i afsluttende fase. Det har fungeret fint i samarbejde med kommunens tegner, men selvfølgelig også præget af Corona forhindringer. 
  • Arbejdet med Blå Skov - vi var inviteret til indvielse, men Corona droslede arrangementet ned. Indvielsen udsat til 2021.
  • Om Moesgård vildskov. Borgermødet - et godt møde med indlæg fra Aarhus Kommune og fra flere brugergrupper. Der blev især i indlæggene udtrykt bekymringer over blandingen af dyr, hegn og bevægelighed for brugerne. Generelt også en positiv holdning til udvikling af biodiversitet. De kommunale medarbejdere fik tanker med hjem og blev klar over vigtigheden af information. 
  • Som et resultat af mødet er etableret to arbejdsgrupper i det videre arbejde, en lokal gruppe og en brugergruppe. Morten Nielsen og Morten Sejersen deltager i gruppearbejdet. 

 

Der var blandt andet følgende spørgsmål/kommentarer til Jørgen Fjords indlæg:

Ole Mouritsen: Havde selv deltaget i borgermødet om Moesgård vildskov. Fandt at Jørgen Fjords omtale af mødet var alt for positiv. Fandt  at der ved mødet havde været en hård stemning med skarpe synspunkter. Var dog enig i, at kommunens medarbejdere havde fået noget med hjem. Svære og konfliktfyldte opgaver. Nævnte, at en lokal landmand havde opfordret kommunen til at udnytte egne arealer op til skoven til projektet.

Jørgen Fjord: Var enig i, at der ved mødet havde været skarpe synspunkter, men at det for arrangørerne havde været vigtigt, at mødet blev et debatmøde, uden at konflikterne dominerede, og at kommunens medarbejdere kunne få et budskab med hjem.

Henrik Olsen: Fandt at beslutningen om Moesgård vildskov hvilede på et spinkelt politisk grundlag, og at forvaltningen havde en svær opgave.

Erik Moes: Fandt den slåning, der netop nu finder sted af vejrabatterne, er ganske forfærdelig og unødig ligesom så meget af den slåning, der sker på mange arealer.

Henrik Olsen: Forvaltningen får så mange klager, hvis ikke rabatterne slås, så slåning er en afvejning mellem omfanget af klager kontra omkostninger til slåning.

Henny Møller: Nævnte at man nogle steder er begyndt på grønne arealer at slå i stier i stedet for hele arealet.

Thyge Sandal: Nævnte at man i hans grundejerforening (Beder Øst) havde besluttet at anlægge en dufthave.

 

 

I sin del af beretningen fra Trafikgruppen kom Bernhard Nørgaard ind på:

Indledningsvis nævnte Bernhard Nørgaard omkring Beder-Bering vejen, at Nymarksvej lukkes ved krydsningen med den nye vej, og det således ikke vil være muligt for kørende trafik at komme til Mårslet ad Nymarksvej. Efterfølgende gennemgik Bernhard Nørgaard på kortet på næste side, hvor der laves cykelstier som et led i etablering af Beder-Bering vejen om den planlagte ombygning af Bredgade, når Aarhus Vand er færdig med kloakeringsprojektet.

 

Der var blandt andet følgende spørgsmål/kommentarer til Bernhard Nørgaards indlæg:

Bodil Rasmussen: Hvad med Vilhelmsborgvej, udvides den? Der er snævert, når de store hestetransportvogne kommer til Vilhelmsborg. Steen Fryland svarede, at Vilhelmsborvej ikke udvides, idet man forventer, at Beder-Bering vejen aflaster Vilhelmsborgvej for den gennemgående trafik.

Jens Martin Elsborg: Hvorfor overhovedet lave cykelstier, når der allerede findes en udmærket sti mellem Beder og Malling? Blandt andre bemærkede Ole Mouritsen, at cyklerne nu en gang er der. Der blev også fra flere sider nævnt, at der er mange cyklister mellem Beder og Malling.

Der var et spørgsmål om parkeringsforholdene i Bredgade efter ombygningen. Henrik Olsen havde den kommentar hertil, at Malling er på vej til at blive en større by, hvor parkeringsforholdene også bliver vanskeligere.

Ole Mouritsen: Konstaterede, at fodgængerfelterne på Kirkebakken er forsvundet efter kloakeringen/vejmoderniseringen. Formanden svarede hertil, at han var informeret om, at undersøgelser havde vist, at fodgængerfelter, der ikke er i forbindelse med kryds, ikke har den forventede beskyttende funktion. Derfor kan vi nok ikke forvente overgangene på Kirkebakken genetableret.

 

 

Bernhard Nørgaard kom i sin redegørelse også ind på et projekt, der har været i ”spil” meget længe: cykelstien under banen ved Bækvej. Her har senest forlydt, at lokalplanen for projektet ville komme i høring ultimo august i år. Høringen er nu udsat til februar 2021. Omkring stien fra Ajstrup-rundkørslen til stranden bemærkede Bernhard Nørgaard, at projektet der tidligere stod højt på listen over sandsynlige projekter, nu tilsyneladende er kommet ”meget langt ned ” på listen. Tidligere nævnte muligheder for at vejen kunne blive 2–1 vej er angiveligt ikke længere mulig, idet vejen efter kommunens opfattelse ikke er egnet.

Mie Weidling fra Krydsfelt Norsminde efterlyste samarbejde med Fællesrådet/Forretningsudvalget omkring arbejdet med at ”lægge pres” på kommunen for at få realiseret stien fra rundkørslen til Ajstrup. Fandt at der i arbejdet for sagen skal råbes op i medierne, og at dette skal ske i samarbejde med Fællesrådet. Morten Sejersen bemærkede, at man måske kan bruge samme ”model” som stien fra Beder til Fløjstrup, hvor man i første omgang søgte om en grusbelagt sti.  Der blev fra Forretningsudvalget givet tilsagn om samarbejde.

 

 

 

 

 

 

 

I sin del af beretningen fra EBC kom Per Bach ind på:

Baggrunden for EBC opstod for 7½ år siden, hvor en kommunal medarbejder – inspireret af DOKKEN - fik en ide om lokale borgercentre. Egelund blev udpeget som ”prøveklud”. I tiden siden har en gruppe arbejdet med udvikling af ideen. Dog uden at der kom skred i sagen. For omkring et år siden blev repræsentanter for arbejdsgruppen indkaldt til møde med kommunen. Man regnede med her at få at vide, at der nu skulle gang i sagen. Men tværtimod meddelte kommunen, at man agtede at flytte biblioteket til Beder Skole.

Meldingen fik gruppen/lokale kræfter til at arbejde intens for EBC. Der blev holdt borgemøde i november og  ved et senere borgermøde i januar (2020) var det lykkedes at få rådmanden og forvaltningen i tale. Resultatet er som bekendt, at biblioteket flytter til Egelund, og ideerne om EBC realiseres.

 

 

 

Ad 5:

Børge Terkelsen fremlagde regnskabet for Fællesrådet og Vagn Toft for Fællesbladet.

Vagn Toft nævnte, at der for 2019 er overskud, men at man tilstræber, det blot balancerer.

Begge regnskaber blev godkendt.

 

Ad 6:

Der er ikke indkommet forslag.

 

 

Ad 7:

Børge Terkelsen fremlagde budgettet for 2020.

Her blev nævnt, at der i budgettet var forudset uændret kontingent, 450 kr. pr. år, samt uændret tilskud fra Aarhus Kommune. Endvidere er forudsat 100 medlemmer. P.t. er 102 medlemmer af Fællesrådet. Ved gennemgangen blev anført, at budgettet er lavet før corona-situationen, og at flere beløb ikke bliver brugt i 2020. Nogle bliver overført til 2021. Der forventes således et overskud i 2020 i stedet for - som budgetteret -  et underskud.

Budgettet blev godkendt.

Der blev under dette punkt fra Steen Fryland foreslået, at der efterlyses forslag til lokale projekter, der kan støttes økonomisk af Fællesrådet.

 

Ad 8:

Der var genvalg til Jørgen F. Bak som formand, Per Bach, Hans Hansen og Bernhard Nørgaard som forretningsudvalgsmedlemmer.

Med hensyn til valg af revisorer/revisorsuppleant er der i den udsendte dagsorden anført, at Henning Povlsen er villig til genvalg. Henning Povlsen er imidlertid blevet ramt af sygdom, og formanden foreslog derfor Bent Oxvig (der villig til valg).. Bent Oxvig blev valgt.

Efterfølgende blev Bodil Rasmussen valgt til revisorsuppleant..

 

Ad 9:

Jens Martin Elsborg: Efterlyste argumenterne for flytning af biblioteket til Egelund. Fandt at der blev langt for ældre at nå dertil. Per Bach: Svarede at man havde tilstræbt en placering midt i det geografiske område, biblioteket skal dække. Ved en placering på Beder Skole kunne man frygte, at biblioteket døde.

Kirsten Williams: Nævnte at vort område forandrer sig meget. Egnsarkivet har derfor iværksat udarbejdet dronefoto af området. En del af finansieringen er på plads. Men det kan blive aktuelt at søge Fællesrådet om bidrag til resten af finansieringen.

Erik Moes: Fandt at der i området findes flere containere fra UFF, og vi ikke skal støtte denne organisation. Henny Møller bad Erik Moes om at fremsende oversigt over containernes placering, hvorefter hun vil tage sig af sagen.

Ole Mouritsen: Fortalte, at man fra Rent Drikkevand havde opfordret Aarhus Kommune til at lave en jordfond, der kan betale erstatninger til berørte lodsejere og med skabelsen af en grøn ring om byen kunne medvirke til at sikre rent drikkevand,

Steen Fryland: Nævnte at have fremsat forslag til bro ved regnvandssøen ved Egelund (via hjemmeside og Facebook). Formanden beklagede, at da forslaget ikke – som ønsket – var sendt til bedermallingajstrup@gmail.com, var det ikke nået frem. Spurgte til, hvorledes Aarhus Vand stiller sig til en sådan bro. Steen Fryland havde endnu ikke undersøgt dette.

 

 

Dirigenten Niels Kjølhede kunne hermed afslutte generalforsamlingen og gav ordet til formanden.

                                  

Til slut takkede Jørgen Bak deltagerne for fremmødet.

 

Generalforsamlingen sluttede ca. kl. 21.40.

Som dirigent

Niels Kjølhede, den              oktober 2020

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.09 | 10:23

Forslag til kommende generalforsamling d. 1. okt. 2020
Etablering af en lille bro (platform)i Egelundsøen, Giver børn m.m mulighed for nærhed af vandet og Fiske

...
02.09 | 18:49

Der afholdes Tillidsmøde i Æsken på Efterskolen for Scenekunst 30.-31.10
Kan der kommer en artikel med?
Det om www.tillidsvejen.dk

...
06.02 | 22:16

+ evt appelsinsaft
Stavblend og steg dem på panden i kokosolie :)

...
06.02 | 22:15

Ca. 15 stk på str. med en børnehånd.
Ingredienser: 2-3 æg, 1,5 dl havregryn, Et drys vanillepulver, En knivspids salt
3 modne bananer, Kokosolie til stegning

...
Du kan lide denne side